Prolog

Skyerne var mørke og tunge, lynene flængede himmelen, og vinden ruskede i sejlet på handelsskibet. En snekke dukkede op i horisonten med et dragehoved på stævnhalsen. Skibet havde skjolde på siden og en rød vimpel i masten. Styresmanden på handelsskibet spejdede ængsteligt efter snekken, spændte sejlet hårdere op til vinden og lagde kursen mod land. Han havde ansvaret for sin jarls kvinde og deres to små børn, og han gruede for deres skæbne. Hans frygt blev til virkelighed, snekken optog forfølgelsen og arbejdede sig langsomt, men sikkert nærmere. Han blev klar over, at han ikke kunne nå i havn og besætningen gjorde klar til kamp.

Snekken kom op på siden og en sværm af velbevæbnede mænd entrede handelsskibet. Kvinden holdt ængsteligt sine børn ind til sig for at skærme dem for synet. Efter en kort, men hidsig kamp lå besætningen dræbt på dækket. Et par mænd trak de grædende børn væk fra kvinden, mens hun ængsteligt råbte. Lederen, en høj, lyshåret mand med et hårdt drag om munden, smilede til hende i en ekstatisk forventning. Hun så ind i hans hårde, mørkeblå øjne, blev panisk og prøvede at rive sig løs, men han slog, indtil hun opgav al modstand. Han flåede i hendes klæder og inden længe stod hun nøgen og hjælpeløs på dækket. Han lugtede surt af sved og dårlige ånde.

Regnen begyndte at falde og trommede hårdt på hendes nøgne krop, mens hun prøvede at lukke mandens rytmiske bevægelser ude af bevidstheden. Hendes øjne søgte fortvivlet efter børnene, som blev gennet frem mod stævnen.

Manden stønnede og løsnede i et kort nu grebet. Hun strittede voldsomt imod og fik fat på mandens kniv. Han mærkede bevægelsen og greb om kniven, samtidigt med at hun trak den fri af skeden. Kniven skar dybt i mandens hånd, og hun vristede sig fri.

Han stak de sårede fingre i munden og langede ud efter hende med den raske hånd. Hun bukkede sig for slaget og huggede ud efter hans ansigt. Blændet af blodet fra fingrene opdagede han ikke bevægelsen. Kniven skar sig dybt ind i kinden, og hun prøvede atter at ramme ham. Han fik fat i kvindens hår og slyngede hende hen over dækket, indtil hun ramte masten og tabte kniven.

En af mændene trådte på kniven, mens andre hastigt nærmede sig. Hun gik i panik, kastede et hurtigt blik på børnene og sprang over bord. Hun kæmpede sig op til vandoverfladen, gispede efter vejret og nåede lige akkurat at opfange et kort glimt af børnene, inden skibene forsvandt i regntågen.